Infografik er visuelle forklaringer, som din hjerne bare elsker

Din hjerne elsker dem, så du kan sikkert også godt lide dem, men hvad er hemmeligheden bag de bedste infografikker? Vi ved nok, at de virker, men hvorfor fungerer de forklarende tegninger egentlig så godt?

Ét af svarene på spørgsmålet er måske overraskende: Infografik virker, fordi tegninger bliver koblet sammen med ord. Kombinationen kan være det allervigtigste.

Når det visuelle sprog sættes direkte sammen med skriftsproget, opstår der en stærk ’killer’-kombination, som vores hjerne godt kan lide at blive udfordret af og at gå i gang med.

Hvad sker der i hjernen, når vi ser en infografik?

Den største modsætning mellem en infografik og en almindelig tegning er, at hjernen med det samme ved, at den i en infografik skal på jagt efter information.

En infografik indeholder simpelthen noget andet og mere end en almindelig tegning. Hvor du i tegningen først og fremmest nyder det illustrative indhold, skal du i infografikken hele tiden være vågen og tage stilling til, hvordan grafikken skal aflæses korrekt.

En tegning vil gerne være flot og interessant – og i ypperste tilfælde kunne kalde sig kunst. Det vil en infografik ikke. En infografik har selvfølgelig ikke noget imod at være flot at se på – men formålet er et helt andet end at være kunst – en infografik vil kommunikere.

Og så er en infografik en opgave for din hjerne. En tegning kan nydes tilbagelænet – en infografik skal aktivt forbruges. Og det er lige her, hemmeligheden ligger begravet: Menneskehjernen kan godt lide at lege, og den kan godt lide at lære – specielt på samme tid.

Når du ser på en infografik, som er godt udformet, bliver du med det samme udfordret af opgaven med at afkode den. Og hjerner elsker den slags udfordringer, for når det lykkes, er der belønning at hente. Belønningen er en dopamin-udløsning i hjernen.

I det øjeblik, hvor du forstår et visuelt budskab i en infografik, får du simpelthen et kemisk kick i hjernen, som kan sammenlignes med at tage euforiserende stoffer.

Det er det samme, der sker, når du oplever en sejrsrus ved at vinde i sport, i spil eller i en konkurrence. Det er heldigvis hjernens eget belønningssystem og hjernens eget stof, så det er på ingen måde skadeligt – det giver dig bare en fantastisk følelse af, at du er supersmart og klog, at dine omgivelser er fantastiske, og din verden er god.

Tilstanden er så behagelig, at du og din hjerne fremover husker, at en infografik kan give dig den belønning, og du vil derfor meget gerne prøve at forstå endnu en infografik på et senere tidspunkt.

Hvordan forstår vi en infografik?

Når vi skal forstå en infografik, bruger vi vores hjernes fantastiske evne til at danne mening ud fra den information, vi nu har til rådighed.

Allerførst scanner vi ubevidst henover grafikken for at danne os et hurtigt indtryk af indholdet.

De bevægelser, som vores øjne foretager i scanningsprocessen, kan man måle med eyetrack-udstyr, som er et lille kamera, der holder øje med din pupil. På den måde kan man ret nøjagtigt fastslå, hvad det er, som tiltrækker sig den umiddelbare opmærksomhed i en grafik eller på et billede.

Menneskeansigter i en tegning er fx fantastiske til at tiltrække sig opmærksomhed – og specielt er vi interesserede i at se øjne. Vores hjerne er simpelthen bygget, så vi ser øjne med det samme – sandsynligvis for at kunne optimere vores egen og dermed artens overlevelse.

Vi ser grundigt på udtrykket i øjnene for at få svar på de to vigtigste spørgsmål: – Er jeg i fare for at blive slået ihjel? og  – Kan jeg mon blive kæreste med den person, som jeg ser på lige nu?

Vi er faktisk så glade for at se på øjne, at vi også ser dem alle mulige steder, hvor de ikke er, men hvor det ligner tilstrækkeligt.

Hvis du skal have folk til at se på din grafik, skal du bare sætte et ansigt med øjne ind i grafikken.

Men pas på. Tricket med øjnene virker selvfølgelig ikke godt i opfattelsen hos modtageren, hvis det ikke giver mening i forhold til resten af indholdet.

Overskriften i infografikken er vigtigere, end du tror

Når vi har dannet os et visuelt lynoverblik over indholdet, vil vi typisk lede efter overskriften på grafikken og læse den for at forstå den sammenhæng, som grafikken optræder i.

De fleste grafikere bruger slet ikke nok tid og energi på at arbejde med overskriften.

Der kan opstå den fejlagtige idé, at det vigtigste er illustrationen, og at ordene bare er støttepædagog for tegningen. Men det er helt afgørende vigtigt, at overskriften spiller sammen med tegningen i den første og næsten ubevidste aflæsning af grafikken.

Hvis overskriften ikke spiller med indholdet, risikerer vi nemlig, at hjernens visuelle ’modtagecenter’ ikke bliver overbevist om, at grafikken er værd at bruge tid på.

Hvis det er for uklart, hvad der foregår, kan hjernen blive i tvivl om resultatet nu også vil stå mål med indsatsen.

Modtagecenteret arbejder ubevidst – eller man kan kalde det førbevidst – og tager hele tiden stilling til, hvilke af de visuelle informationer, vi modtager gennem øjnene, som der skal bruges tid og bevidsthed på.

De visuelle informationer der ikke bliver vurderet til at være interessante nok, bliver simpelthen afvist allerede her og når aldrig frem til bevidstheden – man kan sige, at det visuelle element bliver registreret, men ikke set, og modtageren vil heller ikke kunne huske at have set det.  

Der er love for, hvordan vi opfatter visuelle elementer

Selve afkodningen af grafikken er et kompliceret puslespil, hvor vi prøver at lægge brikkerne på den måde, der giver mest mening. Men det er ikke et puslespil med kun én løsning.

Resultatet vil nemlig altid afhænge af modtageren selv, fordi det er afgørende, hvilke erfaringer modtagerens hjerne har til rådighed, når de forskellige elementer i grafikken skal afkodes.

Det betyder fx rigtig meget at have set en diagramtype som et søjlediagram før, så man kan aflæse det uden at skulle starte helt forfra med at forstå ideen med x- og y-akse.

Der er dog også nogle helt gennemgående metoder, som vi bruger, når vi skal danne mening i noget visuelt, vi ikke umiddelbart forstår. Metoderne bliver kaldt gestaltlove. En gestalt er et ord, vi har fra tysk, og som betyder figur.

Gestaltlovene er nogle læresætninger, som blev formuleret i gestaltpsykologien allerede omkring 1910, men som først blev almindeligt kendt og accepteret langt senere i 1950erne.

I dag bruges de som grundlæggende teori i alle visuelt kreative uddannelser – der spænder over alt fra film og animeret video til grafisk design.

Hvad siger gestaltlovene om godt design?

Hvis du interesserer dig for mere teori om gestaltlovene og visuel opfattelse, kan du anskaffe dig den opdaterede udgave af Rudolf Arnheims klassiker-bog. ’Art and Visual Perception: A Psychology of the Creative eye’.

Den absolut vigtigste pointe i arbejdet med gestaltlovene er dog simpel nok: Som afsender skal man vide og anerkende, at modtageren tillægger mening til alle de visuelle effekter og greb, som man benytter sig af.

Alt betyder noget: Afstande mellem elementer, størrelser, farver, former, lighed, pile og streger, baggrunde etc. Og når man som infografiker netop arbejder med at transmittere og kommunikere mening gennem sin grafik, er det virkelig vigtigt, at man ikke bare bruger effekterne tilfældigt – eller ud fra et princip om at det ’bare skal se godt ud’.

At noget ser godt ud, overlader vi meget gerne og helt frivilligt til kunstnere og grafiske designere, som har æstetikken i højsædet.

Modtageren af en infografik ved jo netop, at der er information gemt i grafikken, som skal hentes ud ved hjælp af den måde, som de grafiske elementer er brugt på.

En farve, der bliver brugt et sted i grafikken vil derfor automatisk blive forbundet med andre elementer med samme farve. En form på et element, der bliver genbrugt et andet sted vil også skabe en forbindelse mellem elementerne – uanset om man ønsker det eller ej.

Det allervigtigste er dog loven om nærhed. Elementer, der er i nærheden af hinanden, kommer også til at hænge sammen betydningsmæssigt.

Hvis bare der er styr på dén læresætning, kan man lave mange gode infografikker. Og modsat – er der ikke styr på afstandene mellem elementerne, er det næsten umuligt at lave bare en enkel grafik, der kan aflæses korrekt.

Det er sværere, end man måske lige tror at have styr på loven om nærhed, og det betyder så, at man ofte ser alle mulige krumspring for alligevel at forbinde de elementer som skal forbindes og adskille de elementer, som ikke hænger sammen: Rammer, bokse, farvebaggrunde, streger, pile og nummerering i unaturlig rækkefølge er alt sammen forsøg på at afhjælpe overtrædelser af loven om nærhed.

Luft og vejrtrækning er også vigtigt i infografisk design

En anden god ting ved at bruge afstand mellem elementer som sit bærende designprincip er også, at man ikke ender med en kompakt grafik uden luft.

Luft i en grafik er vigtig af to årsager – det hjælper på afkodningen, og så holder luften helt bogstaveligt modtageren i live ved at tillade vejrtrækning undervejs, mens grafikken bliver forstået!

Når man læser en infografik, er det vigtigt, at der er et roligt sted – altså luft (eller whitespace, som englænderne kalder det) – hvor man kan placere øjnene, mens man trækker vejret og fordøjer den information, som man har afkodet indtil nu.

Efter en vejrtrækning kan man så refokusere i grafikken og finde mere information, indtil man igen har brug for en lille vejrtrækningspause.

Men er der ingen luft i grafikken, vil modtageren ikke kunne bruge mere tid end en enkelt vejrtrækning til at forstå grafikken, fordi øjnene ubevidst vil vandre videre og væk fra grafikken, så snart man er nødt til at trække vejret.

Hvor kan jeg lære mere om infografik og visuel kommunikation?

Der findes ikke en egentlig uddannelse i infografisk kommunikation og design i Danmark. Du må altså selv styre i den retning, hvis det er, hvad du ønsker. Et godt afsæt er en kreativ eller en kommunikationsfaglig uddannelse, som du kan bygge videre på.

Efteruddannelse og infografiske kurser er også en mulighed, hvis du allerede sidder i en stilling, hvor du har brug for kompetencerne. Du kan nå langt på bare et par dage, og jeg tilbyder både åbne kurser og interne seminarer på arbejdspladsen. 

Udveksling af viden, ideer og gode/dårlige eksempler, kan du fx finde i facebookgruppen ‘Infografik Danmark‘, som er en lukket gruppe på facebook, som du kan søge medlemsskab af. Vi er lige omkring 400 medlemmer af gruppen. Aktiviteten er stigende men ikke overvældende.

Og endelig kan du følge med her på siden, efterhånden som jeg får skrevet flere af de artikler om infografiske emner, som altid ligger og bobler indeni mig. 

Du er også velkommen til at kontakte mig direkte, hvis du har et projekt eller noget andet, du gerne vil mødes om.